Stor 125 m² penthouse lejlighed med 75 m² tagterrasse
Til den voksende familie med sans for panorama.
På Etape 2 er penthouse-lejlighederne oppe i 4. sals højde, så du får endnu mere ud af panorama-effekten, mere lys ind af de mange vinduer og en udsigt der er helt fantastisk.
Velkommen til nabolagets største ejerlejlighed på toppen af Trylleskoven! Denne unikke penthouse har niveaufri adgang til egen 75 m2 stor tagterrasse fra alle opholdsrum og værelser i boligen. Det giver en 180 graders panoramaudsigt over Trylleskov Strands grønne natur, både fra trædækket og gennem stuernes store sydvestvendte vinduespartier.
Boligen har integreret gæstetoilet med bad samt badeværelse med dobbeltvask, stort bad og vaske- og tørresøjle fra luksuriøse Gaggenau. Fra entréen er der åbent til det store stuemiljø med spiseareal og lækkert designerkøkken fra italienske Poliform med egen køkken-ø.
De 3 lyse værelser er ideelle til soveværelser, børneværelse, arbejdsværelse eller som gæsteværelse til overnattende gæster. Fra alle værelser er der direkte udgang til den store tagterrasse og udsigt til aftensol fra alle sider.